Om Chiara Sofia

Jeg hedder Chiara Sofia Madusha Lykkens, men kald mig bare Chiara eller Sofia. Jeg er healer, livsvejler og mentor.

Men først og fremmest er jeg PrioriteringsCoach!

Fordi prioritering er din 1. prioritet på din vej mod drømmen!

Jeg hjælper dig igennem begrænsninger med at gå DIN vej i DIT LYS, så du kan skinne og dele din gave med verden, sådan som du er kommet her på jorden for.

Jeg ser muligheder, hvor andre ser begrænsninger, fejl og mangler.

Jeg er kærligt skubbende, men aldrig sparkende, og jeg sætter ikke hårdt mod hårdt. Jeg er skarp, fordi jeg ved, at min intuition er rigtig – mit hjerte fortæller mig altid, hvad din opgave reelt set er, så jeg viger aldrig udenom.

Jeg arbejder aldrig mere end mine pauser giver mulighed for, jeg holder fri når mine børn er syge eller har brug for fridage. Jeg drømmer om store V8-motorere, træhuse og at bo i varmen 6 måneder om året. Og jeg når mine drømme. Hver og én.

Jeg ser det positive i alt – jeg ser gaven i alle udfordringer, og jeg deler min sprudlende, fjollede, kærlige, vilde og rolige energi med dig.

Hjerteligt velkommen fra mit inderste

Jeg glæder mig vildt til også at hjælpe dig på DIN vej!

Mine vigtigste værdier er:

Kærligt samvær

Frihed

Udvikling

Der kunne siges meget mere om disse værdier, men det vigtigste for mig er at få sagt, at du har fuldstændigt frie hænder og hjerte til at definere dine kerne-værdier. Blot vil jeg tilskynde dig at få det gjort.

Når du har fundet dine vigtigste værdier, kan du hver dag træffe beslutninger ud fra, om det er i harmoni med dit inderste og dine værdier.

Hvad har jeg selv opnået?

  • Fleksibel arbejdsuge med plads til gode pauser.
  • 100% selvstændig og lever af min passion.
  • Ro og balance i hverdagen, så er der plads til børn, sygdomme, mentale nedsmeltninger fra børn og andre, fridage til at bygge overskud osv.
  • Et fantastisk netværk af skønne iværksættere og Spirituella’er.
  • Personligt overskud som følger med erfaring og ro i ens virksomhed.
  • Økonomisk uafhængighed.
  • Personlig uafhængighed.
  • Livet i og af min Zone of Genius.

Hvad drømmer jeg selv om?

  • 100k på kontoen til de måneder, hvor jeg ikke lige kan eller vil arbejde.
  • hus i Spanien til retreats og ferier.
  • stor Dodge Ram med larmende Hemi motor.
  • en bette fransk bulldog.
  • nedlagt landbrug med 4-længet hovedhus til mit ‘Omsorgshjem’ (det kan du læse om en anden dag).
  • at sprede min viden og healing endnu længere ud i verden.
  • og meget meget mere.

Jeg lever min drøm lige lidt mere hver eneste dag 

Hvad laver jeg?

Jeg er healer, livsvejleder, supervisor og først og fremmest PrioriteringsCoach.

Jeg er helt vildt skarp til adfærdsændring – og derfor holder jeg ofte andre i hånden, når de skal tage et udviklingsspring eller ændre en vane eller starte på noget nyt.

Jeg ser sjældent på dit ydre, men dit indre kan du ikke skjule hos mig. Jeg har klarsyn og mærker øjeblikkeligt, hvad du har brug for, hvor din ubalance sidder, og hvad der skal til for at skabe balance igen.
Dog får du hos mig intet serveret på et sølv-fad. Jeg guider dig til at selv at finde og mærke, hvad der er godt for dig.

Mine styrker ligger derudover i, at jeg selv har gået vejen fra følelsen af utilstrækkelighed og konstant søgen efter quickfixes / hurtige løsninger til erkendelsen af at målsætning og dermed at nå målet kun og udelukkende er mulig, hvis værdierne er kendte og vores egne.

Jeg ser dig, som den du er, ikke ud fra nogen forventninger eller værdier, men som den du er – lige her og lige nu.

Min baggrund

Siden jeg var barn har jeg taget mig af og støttet dem, der ikke kunne selv – på den ene eller den anden måde. Og jeg var god til det!

I dag er jeg dybt taknemmelig for alt i min barndom og ungdom. Langt fra alt var en dans på roser, fordi lige som alle andre skulle jeg udvikle mig og gro til det menneske, jeg er i dag. Og tak til alle der har været og er med på min vej.

Jeg er uddannet HjerterumsHealer for en del år siden, jeg har gennemgået et hav af forløb for min egen udviklings skyld siden, og jeg har i dag fundet min helt egen stil og metode, så jeg i dag bruger titlen:

PrioriteringsCoach

Jeg er mor til tre fantastiske børn, som konstant og hele tiden holder mig fast i udviklingen – både via deres adfærd, men bestemt også via spørgsmål og krav til mig som mor og menneske.

Jeg startede mit liv som healer efter en kæmpe oplevelse af sorg, fornægtelse, oplysthed, healing og forståelse.

Jeg har healet store, små, tykke, tynde, tobenede, firbenende, og kommunikeret med seksbenede. Mit speciale er at nå ind til der, hvor opgaven startede og dermed også der, hvor smerten kan forløses.

Jeg hjælper også gerne dig med at nå dine mål og skinne i DIT LYS.